Organiserat utbyte av idéer kring den pedagogiska
slöjden har funnits i Norden sedan 1800-talet. Kända slöjdpedagoger som
exempelvis Uno Cygnaeus, Otto Salomon, Hulda Lundin och Maria
Nordenfelt använde sig både av brevväxling, publicering och resor för att
utveckla sina idéer (för mer läsning om den pedagogiska slöjden se t.ex. Anna
Alm, 2012; Sven Hartman, 2014; Per Hartman & Sven Hartman, 2018; Guðrún Helgadóttir, 1997; Lazaro Moreno
Herrera, 1998; Jouko Kantola, 1997; Steinar Kjosavik, 1998; Minna Kragelund,
1996; Hans Thorbjörnsson, 2008; Eva Trotzig, 1997; Hans J. Reincke, 1995).
Representanter för lärarutbildningarna i Danmark,
Island, Finland, Norge och Sverige har under åren besökt varandra vid
olika tillfällen. Efter samarbeten mellan Finland, Sverige, Norge och
Danmark initierades och hölls en slöjdkonferens i Linköping 1985 där
lärarutbildningar inom både mjuka och hårda material möttes och medverkade. Med
spontana samarbeten, och mindre nationella och nordiska konferenser, fanns ett
behov av utbyteskontakter och forskningsgemenskap inom det
slöjdpedagogiska området. En nordisk arbetsgrupp tillsattes 1988 dels vid en
konferens i Oslo, dels i Notodden, Norge. Likaså möttes lärarutbildare vid ett
seminarium i Kerteminde i Danmark 1989. De förslag gruppen presenterade ledde
därefter till att stadgarna och presidiet för NordFo fastslogs 1991 i samband
med Göteborgsutbildningens 100-års jubileum vid den nordiska konferensen
"Nordisk konferens om forskning i slöjd" i samband med
jubileet "Hjärna - Händer" i Göteborg, Sverige.
Utöver flera olika samarbets- och forskningsaktiviteter har NordFo arrangerat konferenser och symposier (se under fliken ”Konferenser”).
För mer information om aktuellt och
tidigare presidier, se under fliken ”Presidiet”.Utöver flera olika samarbets- och forskningsaktiviteter har NordFo arrangerat konferenser och symposier (se under fliken ”Konferenser”).
__________________________
Här nedan en lite längre historisk text om NordFo´s bakgrund som är skriven den 2 Februari 2004, av Bent Christiansen (1938-2018). Bent Christiansen var bland annat föreståndare för ”Dansk Sløjdlærerskole i København”, deltog i planeringsarbetet inför och med att etablera NordFo, och var mycket aktiv i NordFo. Bent Christiansen gick bort den 12 augusti 2018.
Bent Christiansens beskrivelse af NordFo´s historie frem til 2004:
Här nedan en lite längre historisk text om NordFo´s bakgrund som är skriven den 2 Februari 2004, av Bent Christiansen (1938-2018). Bent Christiansen var bland annat föreståndare för ”Dansk Sløjdlærerskole i København”, deltog i planeringsarbetet inför och med att etablera NordFo, och var mycket aktiv i NordFo. Bent Christiansen gick bort den 12 augusti 2018.
Bent Christiansens beskrivelse af NordFo´s historie frem til 2004:
Jerslev, Danmark den 2. februar 2004
Samarbejde før NordFo
Samarbejde før NordFo
En kortfattet beskrivelse af baggrunden for
organisationens tilblivelse og første 15 år med vægt på sløjdens deltagelse.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de praktiske fags lærere og forkæmpere i de nordiske lande oplevede et voldsomt pres på fagets prioritering og berettigelse som folkeskolefag op gennem firserne. I land efter land resulterede presset i en modbevægelse og en pædagogisk mobilisering.
De tre søsterlande mod nord havde allerede på dette tidspunkt trukket læreruddannelsen ind under deres universiteter. Dermed havde også de praktikse fags miljøer fået en langt stærkere position, i og med, at de praktiske fag blev gjort til genstand for forskning og pædagogisk udvikling på lige fod med de traditionelle dannelsesfag. Det blev da også med støtte fra disse universitære institutter, at modargumentationen virkelig fik vægt for politikerne.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de praktiske fags lærere og forkæmpere i de nordiske lande oplevede et voldsomt pres på fagets prioritering og berettigelse som folkeskolefag op gennem firserne. I land efter land resulterede presset i en modbevægelse og en pædagogisk mobilisering.
De tre søsterlande mod nord havde allerede på dette tidspunkt trukket læreruddannelsen ind under deres universiteter. Dermed havde også de praktikse fags miljøer fået en langt stærkere position, i og med, at de praktiske fag blev gjort til genstand for forskning og pædagogisk udvikling på lige fod med de traditionelle dannelsesfag. Det blev da også med støtte fra disse universitære institutter, at modargumentationen virkelig fik vægt for politikerne.